Derfor mener Fisher Investments Norden ikke, at demografi er markedernes skæbne

Hvordan ser verden mon ud i 2050? Visse tendenser er det nemt at udarbejde prognoser for - som for eksempel demografi. På baggrund af udviklingen i fødselstal og forventet levetid forventer FN, at jordens befolkning vil nå op på 9,7 mia. inden 2050.[i] Sociologer, som skriver i de publikationer, vi følger, forudser en udvikling, hvor størsteparten af jordens befolkning lever i byområder. Teoretisk set vil det kræve en overordentlig stor stigning i el-produktionen og anden infrastruktur. Mange af de demografer, hvis litteratur vi læser, har en forventning om, at den største befolkningsvækst vil ske på den sydlige halvkugle, hvorimod befolkningsreduktion, som i sidste ende vil være resultatet af aldrende befolkninger, vil finde sted på den nordlige halvkugle. Forudsigelser som disse kan være interessante ud fra et akademisk perspektiv, men Fisher Investments Norden mener ikke, at de har nogen særlig stor værdi for investorer. Vores undersøgelser viser nemlig, at i relation til markederne er demografi ikke deres skæbne. De forudser ikke aktieafkast eller de lande, industrier eller selskaber, der vil blive de største vindere i takt med, at disse ændringer sker.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Vi mener, at aktiekurser bestemmes af udbud og efterspørgsel - på samme måde som priser. Det er Fisher Investments Nordens erfaring, at sidstnævnte tiltrækker mere opmærksomhed, eftersom den typisk driver kortsigtede bevægelser. Aktier handles på børser og har teknisk set altid den pris, som investorerne er villige til at betale for dem på ethvert givent tidspunkt. Efterspørgslen kan ændre sig når som helst, hvorimod ændringer i udbuddet sker i et meget langsommere tempo. Det kan tage flere måneder at udstede børsintroduktioner (IPO`er), som er den proces, hvorved et selskab noteres på en børs for første gang. Det samme gælder aktietilbagekøb. Aktietilbagekøb betyder, at et selskab tilbagekøber egne aktier og dermed fjerner dem fra markedet, hvorved udbuddet reduceres. Et bear-marked, som typisk er et kraftigt, langvarigt fald i markedet på 20 % eller derover med en grundlæggende årsag, kan opstå, når et overordentligt stort udbud overstiger efterspørgslen. Efter vores mening er dot.com-boblen et glimrende eksempel på det. I henhold til vores analyser er efterspørgslen imidlertid den udslagsgivende faktor på kort sigt.[ii]

Overdreven stor fokus på efterspørgslen er det, der efter vores mening ofte får de finansielle eksperter, vi følger, til at hævde, at aldring og faldende befolkningstal på den nordlige halvkugle vil medføre lavere aktieafkast. Argumentationen er, at færre mennesker i den erhvervsaktive alder betyder færre aktieinvestorer. Fisher Investments Norden mener ikke, at dette ræsonnement tåler en nærmere undersøgelse. Hvis man for det første antager, at befolkningsvæksten på den sydlige halvkugle vil udvikle sig hurtigt i den samme periode, ville det være logisk at forvente, at øget efterspørgsel på aktier på den sydlige halvkugle ville udløse en eventuelt reduceret efterspørgsel på den nordlige halvkugle. For det andet mener vi, at et fald i efterspørgslen langtfra er en selvfølge. Da den forventede levetid øges, skal pensionister tage højde for, at deres opsparede kapital skal kunne opfylde deres behov i en længere tidsperiode.[iii] Efter Fisher Investments Nordens mening er aktieejerskab løsningen på det. For det tredje har vi på baggrund af en undersøgelse af demografiske fremskrivninger konkluderet, at de hviler på fremskrivninger af fødselstallet og samtidig i stort omfang ignorerer muligheden for øget indvandring. Efter vores opfattelse trodser det enhver forudsigelse, da immigrationspolitik er baseret på politikeres pludselige påfund.

Vigtigst af alt mener vi, at markedsprognoser baseret på befolkningsudviklingens indvirkning på efterspørgslen undlader at tage højde for udbuddet, hvilket efter vores mening er umuligt at forudsige på langt sigt. Overvej følgende eksempel: Wilshire 5000-indekset, som omfatter alle offentligt handlede amerikanske selskaber, indeholder aktuelt ikke 5.000 aktier. Navnet på indekset fortæller alene, hvor mange selskaber det indeholdt, da det blev lanceret i 1974. Vidste folk på daværende tidspunkt, at indekset hastigt ville vokse og indeholde mere end 7.500 indekskomponenter ved udgangen af 1990`erne?[iv] Da dot.com-boblen var på sit højeste, vidste folk da, at det vilde børsintroduktionsridt ville ophøre, og at Wilshire-indekset ville skrumpe til blot 3.641 indekskomponenter pr. 30. september 2021?[v] Alle de faktorer, som i henhold til vores analyser påvirker udbuddet, herunder lovgivning, skattepolitik, private virksomhedsovertagelser og meget andet, er efter vores mening umulige at forudse. For de afhænger nemlig af en lang række menneskelige variabler. Vi kender ikke nogen, som forsøger at forudse disse ting. Og hvis nogen hævder at kunne forudse den langsigtede udbudsudvikling, vil det efter vores mening slet ikke have hold i virkeligheden.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

På tilsvarende måde mener vi, at det vil være gætværk at vælge langsigtede vindere og tabere blandt selskaber, industrier eller sektorer på baggrund af befolkningsudviklingen. Tag for eksempel elektricitet. At ekstrapolere den aktuelle udvikling fremadrettet kunne muligvis resultere i den antagelse, at vindmøller og solcellepaneler ville være placeret på ethvert åbent område om 30 år. (Vi overdriver for den dramatiske virknings skyld). Men hvad nu, hvis vind- og solenergi blot er midlertidige modediller? Hvad hvis forskerne pludselig får et stort gennembrud i deres forskning inden for kernefusion? Hvad hvis brintenergi kommer til at spille en central rolle både i udviklingen af elektricitet og brændstof til biler? Eller hvis der opstår en ny teknologi, som ingen endnu havde drømt om? Vi mener, at man kan bruge det samme tankeeksperiment i forhold til infrastruktur og fødevareproduktion for ikke at nævne enhver vare og tjenesteydelse, vi kender i dag. Da kæmpestore mainframe-computere dominerede computerverdenen i midten af det 20. århundrede, kunne selv science fiction-TV ikke forestille sig en verden med smartphones. I den originale Star Trek-film lignede Enterprises kontrolpanel et gammelt omstillingsbord - ikke skyggen af en berøringsskærm. Hvis selv kreative futurister ikke kan forudse, hvordan teknologi udvikler sig, hvilket håb er der så for os almindelige dødelige?

I sidste ende fastslår økonomisk teori, at menneskelig kapital blot er et økonomisk input sammen med finansiel kapital, teknologi og produktivitet - efter vores mening uforudsigelige og uberegnelige faktorer. Af den årsag mener Fisher Investments Norden, at aktiemarkeder ikke ser mere end 3-30 måneder ud i fremtiden. Enhver indvirkning som følge af demografiske ændringer vil formentlig ligge ud over den periode, hvis ikke langt ud over den periode. Og så langt ude i fremtiden vil der efter vores mening være alt for mange ukendte variabler på alle fronter. Langsigtet innovation og teknologiske ændringer kan ikke forudses. Hvis de kunne forudses, ville vi alle have raketmotorer og flyvende biler på nuværende tidspunkt. Der var nemlig mange, der spåede om en sådan udvikling i midten og slutningen af det 20. århundrede at dømme ud fra den pop-kultur, der eksisterede på det tidspunkt. Vores analyser viser, at heller ikke aktieudbuddet kan forudses udover de næste par år. Vi opfordrer derfor til, at man ikke lader fremtidsprognoser - uanset hvor lovende eller dystre de måtte være - påvirke investeringsbeslutningerne i dag. Fokuser på den retning, vi mener aktierne pejler i - den nære fremtid - samt udbud og efterspørgsel inden for den tidshorisont.

Følg med i de seneste markedsnyheder og -opdateringer fra Fisher Investments Norden i Danmark:

• Facebook
• Twitter
• LinkedIn

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret og registreret i Luxembourg (selskabsregistreringsnr. B228486), som reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF") og som har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg.

Dette dokument udgør Fisher Investments Nordens generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning eller en afspejling af kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments Norden fortsat vil have disse holdninger, og de kan ændre sig over tid baseret på nye oplysninger, analyser eller fornyede overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller et estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at de antagelser, der er anført i oversigterne indeholdt heri, er præcise. Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital betales helt eller delvist tilbage. Tidligere resultater er ingen garanti for og giver ingen pålidelig indikation om fremtidige resultater. Værdien af investeringerne og deres afkast vil svinge i takt med udviklingen på de globale finansielle markeder og i de internationale valutakurser.

[i] Kilde: De Forenede Nationer (FN), pr. 30/11/2021.↩

[ii] Kilde: FactSet, pr. 07/01/2022. Udsagn baseret på MSCI World-indekset, afkast med nettoudbytte, angivet i DKK, 31/12/1969-31/12/2021.↩

[iii] Kilde: Verdensbanken, pr. 07/01/2022. Udsagn baseret på forventet levetid ved fødsel for verdens befolkning.↩

[iv] Kilde: Investopedia, pr. 30/11/2021.↩

[v] Kilde: Indekset FT Wilshire 5000 Index Fact Sheet, pr. 30/09/2021.↩