Fisher Investments Norden gennemgår udtalelser fra pengepolitiske beslutningstagere

Da inflationen faldt globalt sidste år, fulgte de økonomiske publikationer, Fisher Investments Norden følger, nøje med i hvert eneste ord fra centralbankerne for at finde praj om kommende pengepolitiske ændringer.[i] Vil de sænke renterne yderligere? Eller holde dem uændrede? Vi har stødt på denne form for analyse og spekulationer i årevis i Europa og den udviklede verden. Ifølge Fisher Investments Norden behøver investorer ikke at nærstudere udtalelser fra pengepolitiske beslutningstagere som forberedelse til investering, da de hverken forudsiger kommende pengepolitiske ændringer eller fremtidige økonomiske forhold.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Centralbankerne får ofte masser af opmærksomhed i de publikationer, vi følger, og mange går ud fra, at deres handlinger har betydelige økonomiske konsekvenser. Hvad er tankegangen her? Kommentatorer, vi følger, hævder, at centralbankens rente repræsenterer prisen på at låne penge - og dermed påvirker ændring af denne rente den økonomiske vækst og inflationen direkte. De antager også, at lange renter bevæger sig i takt med pengepolitiske renter - så hvis centralbankerne hæver renterne, bliver det dyrere for en lang række låntagere og dermed mindre tilgængeligt. Teorien går ud på, at det så tynger væksten, hvilket har andre potentielle afsmittende virkninger (f.eks. fald i beskæftigelsen).

Fisher Investments Norden er dog af den opfattelse, at pengepolitiske beslutningstageres evne til direkte at styre økonomien ofte er overvurderet. Vores analyser viser, at pengepolitiske renter påvirker udlånstilgængeligheden indirekte via deres effekt på bankers finansieringsomkostninger. Banker låner kortfristet (via indlån eller dag-til-dag-lån fra hinanden) for at finansiere langfristede lån (som f.eks. boliglån eller erhvervslån). Så teoretisk set gør lavere pengepolitiske renter finansiering billigere; og højere gør det dyrere. Pengepolitiske renter er dog ikke en perfekt repræsentation af prisen på at låne. Selv efter den amerikanske centralbank (Federal Reserve) hævede renterne fra 2022 til 2023, betalte de amerikanske banker f.eks. næsten nul procent i rente på kundeindlån.[ii] På det tidspunkt resulterede en overflod af indlån som reaktion på pandemien i, at bankerne ikke behøvede at låne dag-til-dag eller konkurrere om indlån ved at hæve renterne for kundernes indlånskonti.[iii] Dette gav dem efter vores opfattelse mulighed for at finansiere lån meget billigere end udlånsrenten på det amerikanske interbankmarked, hvilket udvandede centralbankens indflydelse.

Desuden stammer langsigtede lånerenter som regel fra markedsbestemte statsobligationsrenter - ikke pengepolitiske renter. Pengepolitiske institutioners langsigtede køb og salg af aktiver kan have en vis effekt, men globale obligationsmarkeder afgør renterne - som efter vores opfattelse er forbundet med inflation og inflationsforventninger. Derfor afveg mange lange obligationsrenter og nogle lånerenter fra de globale rentesænkninger i 2024.[iv]

Endnu en grund til ikke at overvurdere pengepolitiske institutioners økonomiske indflydelse? Fisher Investments Nordens gennemgang af historien viser, at pengepolitiske myndigheder ofte afviger fra det, de siger, de vil gøre. Vi har set mange eksempler på dette på det seneste. For eksempel sagde formanden for Den Europæiske Centralbank i november 2021, at "betingelserne for at hæve renterne sandsynligvis ikke ville blive opfyldt næste år."[v] Men da inflationen fortsatte med at stige, endte Den Europæiske Centralbank med at hæve sin pengepolitiske rente fire gange i 2022.[vi]

Overvej også Bank of Canadas (BoC's) fremadrettede vejledning og efterfølgende politik i 2023. Efter rentestigninger i Januar forventede BoC's beslutningstagere "at holde den pengepolitiske rente på det nuværende niveau, mens de vurderede påvirkningen af de kumulative rentestigninger."[vii] Beslutningstagerne holdt stort set, hvad de lovede, og holdt renterne uændrede i marts og april.[viii] Men derefter forhøjede banken renterne i juni, hvilket chokerede de kommentatorer, som Fisher Investments Norden følger, og fik de canadiske obligationer til at stige kraftigt.[ix] Embedsmænd fra BoC sagde, at økonomien oplevede højere inflation end forventet, og indrømmede, at pengepolitikken indtil da "ikke var restriktiv nok til at bringe udbud og efterspørgsel i balance og få inflationen holdbart tilbage til målet på 2 %."[x] Den form for episoder er ikke begrænset til perioden efter pandemien - i årtiet før satte centralbankens embedsmænd arbejdsløshedsmål for at hæve renterne, som de senere undgik.[xi]

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Efter Fisher Investments Nordens opfattelse havde Reserve Bank of Australia (RBA) et tilsvarende forvirrende 2023. I marts udtalte RBA, at "bestyrelsen forventer, at der vil være behov for yderligere stramninger af pengepolitikken for at sikre, at inflationen vender tilbage til målet, og at denne periode med høj inflation kun er midlertidig."[xii] Men så holdte RBA pause i april, hvilket vakte overraskelse blandt de publikationer, vi følger.[xiii] Det stoppede ikke der: Udtalelsen i april lod ikke til at indikere fremtidige rentestigninger og henviste flere gange til en langsommere økonomisk vækst, prognoser om faldende inflation og pengepolitikkens tendens til at ramme økonomien med forsinkelse.[xiv] Alligevel hævede RBA renterne med 0,25 procentpoint og trodsede dermed de udbredte forventninger om en længere pause.[xv]

Bemærk, at vi ikke fremhæver disse eksempler for at bebrejde pengepolitiske beslutningstagere for at ændre mening, men for at vise, at menneskelig adfærd er uforudsigelig - uanset hvem det er. Nye oplysninger og data kan ifølge Fisher Investments Nordens gennemgange af historien hurtigt ændre beslutningstageres opfattelse.

Så ikke alene afviger pengepolitiske beslutningstagere ofte fra deres erklærede planer. Det er også vores opfattelse, at deres magt typisk er overvurderet. Af disse årsager mener vi, at investorer bør se ud over deres udtalelser - og spekulationerne i den forbindelse. 

Følg med i de seneste markedsnyheder og -opdateringer fra Fisher Investments Norden i Danmark:

• Facebook
• Twitter
• LinkedIn

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret i Luxembourg, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments Europe, og som er registreret i det luxembourgske selskabsregister, Registre de Commerce et des Sociétés (RCS), under selskabsregistreringsnr. B228486. Fisher Investments Europe reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF"), og har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg. Fisher Investments Europe uddelegerer visse aspekter af den daglige investeringsrådgivning, porteføljeforvaltning og handelsfunktionerne til de tilknyttede virksomheder.

Dette dokument udgør Fisher Investments Europe's generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning. Ej heller afspejler det kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments Europe fortsat vil have disse holdninger, og de kan til enhver tid ændre sig baseret på nye oplysninger, nye analyser eller nye overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at antagelserne anført i illustrationerne heri, er nøjagtige.

 

[i] Kilde: FactSet, pr. 13/1/2025. Udsagnet er baseret på Storbritanniens forbrugerprisindeks inkl. boligejeres boligomkostninger (CPIH), USA's forbrugerprisindeks (CPI) og euroområdets harmoniserede forbrugerprisindekser (HICP), månedligt, december 2023 - december 2024. Et forbrugerprisindeks er et indeks udarbejdet af statslige myndigheder, som registrerer priserne på hyppigt forbrugte varer og tjenesteydelser. Inflation er den hastighed, hvormed priserne stiger i den brede økonomi.↩

[ii] Kilde: St. Louis Federal Reserve, pr. 13/1/2025. Udsagnet er baseret på den effektive rente på det amerikanske interbankmarked og gennemsnitlige rentesatser på opsparingskonti, december 2021 - december 2023.↩

[iii] Kilde: Federal Reserve Bank of St. Louis, pr. 3/8/2023. Indlån minus udlån og leasing i bankkredit for alle forretningsbanker, 3/1/2023. Angivet i USD. Vi bruger amerikanske data, fordi USA har den største økonomi i den udviklede verden, hvilket efter vores mening gør det illustrativt til globale formål.↩

[iv] Kilde: FactSet, pr. 15/1/2025. Udsagnet er baseret på pengepolitiske renter for Den Europæiske Centralbank, Storbritannien og USA og renten på 10-årige statsobligationer for Frankrig, Tyskland, Storbritannien og USA, 31/12/2023-31/12/2024.↩

[v] "ECB's Lagarde Says a Rate Hike Unlikely for 2022; Euro Slides," Vicky McKeever, CNBC, 19/11/2022.↩

[vi] Kilde: Den Europæiske Centralbank, pr. 13/1/2025. Udsagnet er baseret på det månedlige HICP (samlet harmoniseret forbrugerprisindeks) for euroområdet, november 2021 - december 2022.↩

[vii] "Bank of Canada Increases Policy Interest Rate by 25 Basis Points, Continues Quantitative Tightening," Bank of Canada, 25/1/2023.↩

[viii] "Bank of Canada Maintains Policy Rate, Continues Quantitative Tightening," Bank of Canada, 8/3/2023 og "Bank of Canada Maintains Policy Rate, Continues Quantitative Tightening," Bank of Canada, 12/4/2023.↩

[ix] Kilde: FactSet, pr. 13/1/2025. Udsagnet er baseret på benchmarket 10-årig canadisk obligationsrente, 6/6/2023-3/10/2023.↩

[x] "Bank of Canada Raises Policy Rate 25 Basis Points, Continues Quantitative Tightening," Bank of Canada, 7/6/2023↩

[xi] "In the First 100 Days, Janet Yellen Puts Her Own Imprint on the Fed," Joao Gomes og Kent Smetters, Knowledge at Wharton, 7/5/2014.↩

[xii] "Statement by Philip Lowe, Governor: Monetary Policy Decision," Reserve Bank of Australia, 7/3/2023.↩

[xiii] Kilde: FactSet, pr. 13/1/2025.↩

[xiv] "Statement by Philip Lowe, Governor: Monetary Policy Decision," Reserve Bank of Australia, 4/4/2023.↩

[xv] "Statement by Philip Lowe, Governor: Monetary Policy Decision," Reserve Bank of Australia, 2/5/2023.↩