Fokuser på andet end renter og udbytte for at generere likviditet
Mange investorer vælger at investere i kontanter i deres investeringsporteføljer på et tidspunkt i løbet af deres investeringsperiode, uanset om de er gået på pension eller ej. Investering i kontanter kan være en både god og hensigtsmæssig måde at få sin formue til at vokse på. Det er imidlertid uheldigt, at mange investorer går ud fra, at de har brug for en portefølje fuld af udbyttegivende aktier eller rentebærende obligationer for at kunne generere den likviditet, de har brug for. Selvom denne form for portefølje giver en løbende indtægt, er der nemlig også en risiko for, at den kan udhule din formue, hvis du ikke er forsigtig.
Det lyder selvfølgelig fantastisk at kunne generere løbende indtægt på baggrund af aktieudbytte og investering i obligationer. Og det kan også være en passende strategi for en del af din portefølje. Som strategi for størsteparten af dine investerbare aktiver er den imidlertid behæftet med en række risici og kan derfor være mindre attraktiv, selvom den kan forekomme sikker.
Obligationsmarkedet er generelt mindre volatilt end aktiemarkedet på kort sigt, men der er stadig ofte oversete risici behæftet med investering i obligationer. Stigende renter resulterer f.eks. ofte i, at afkastet fra obligationer falder i værdi. Og hvad sker der, når den obligation, du købte for 10 år siden, og som gav et afkast på 5 % om året, udløber, og en tilsvarende obligation kun giver 2 % om året? Det kaldes reinvesteringsrisikoen, fordi din nuværende obligation udløber og du måske ikke kan finde en investering med lignende risiko og forventet afkast som erstatning. Der er også en risiko for misligholdelse forbundet med obligationer- det hænder, at låntager ikke i stand til at betale alle pengene tilbage til långiver.
Hvad angår udbyttegivende aktier er der mindst to risici, som man bør tage i betragtning. For det første er der ikke nogen garanti for, at man bliver ved at få udbytte af en bestemt aktie til dens aktuelle kurs. Når virksomheder oplever vanskelige tider, kan de - og det gør de ofte - nemlig reducere udbyttet. Herudover er der også en knap så åbenlys risiko. Udbyttegivende aktier har en tendens til at være koncentreret om nogle få områder af markedet - sektorer som fast ejendom, forsyning, dagligvarer, visse dele af kommunikationssektoren osv. Hvis du vælger at investere udelukkende i udbyttegivende virksomheder, er din portefølje måske ikke tilstrækkeligt diversificeret, og der vil være en større risiko forbundet med din portefølje, end du havde tænkt dig.
Det måske allervigtigste er, at det kan begrænse din mulighed for at opnå kapitalgevinst, hvis du fokuserer for meget på renter og udbytte med henblik på at opfylde dit likviditetsbehov. Og der er formentlig en sandsynlighed for, at du har brug for langsigtet vækst i din portefølje.
"Hjemmestrikket" udbytte
"Hjemmestrikket udbytte" - hvor du selektivt sælger aktier for at få likviditet - kan være en bedre måde at generere likviditet på i din portefølje. Den primære fordel er: Omhyggelig forvaltning af en aktieportefølje for regelmæssigt at kunne hæve kontanter kan give dig mulighed for maksimalt at udnytte aktiers langsigtede vækstpotentiale. Det kan også byde på betydelige skattefordele. Før vi udforsker disse fordele i detaljer, så lad os kigge på to mulige fejlopfattelser, der kan skabe problemer for investorer.
For det første går nogle investorer fejlagtigt ud fra, at renter og udbytte er den bedste og måske endda den eneste indtægtskilde fra deres investeringsportefølje. Det kan skyldes, at aktier og udbytte ofte behandles som indkomst, når der skal betales skat, men hvis man sælger aktier, behandles afkastet deraf ofte som kapitalgevinst eller -tab. Det er imidlertid bedre, både fra et investerings- og skatteperspektiv, at være åben over for, hvor din likviditet kommer fra, selv hvis indtægtskilden ikke er angivet som indkomst på din selvangivelse. Når du betaler dit realkreditlån, din elregning eller regningen på restauranten, er der ingen, der bekymrer sig om, hvorvidt pengene kommer fra aktieudbytte, obligationskuponer eller et aktiesalg. Det bør du heller ikke.
For det andet er nogle investorer, især pensionister, måske tilbageholdende med at sælge aktiver i deres portefølje for at kunne få likviditet. Ofte frygtes det, at man ved at sælge aktier og hæve penge reducerer størrelsen af porteføljen (sandt!) og dermed kan være sikker på at løbe tør for penge (ikke nødvendigvis sandt!). Du er naturligvis nødt til at finde et holdbart niveau af hævninger, så værdien af aktiverne i din portefølje kan fortsætte med at stige lige så længe, du har brug for det. Hvis f.eks. din portefølje falder med 20 %, og du hæver 10 %, skal din portefølje øges med 39 %, blot for at bringe dig tilbage til dit udgangspunkt (din oprindelige kapital)! Det er vanskeligere at forstå den risiko, man udsætter sig selv for, hvis man har en portefølje, der fokuserer for meget på obligationer eller udbyttegivende aktier. Selvom en sådan portefølje giver løbende afkast, vil dit samlede afkast måske være lavere sammenlignet med afkastet fra en aktiebaseret portefølje. Det kan betyde, at din portefølje måske ikke vokser tilstrækkeligt til at kunne holde trit med inflationen.[i]
Hvis du fokuserer på "hjemmestrikket" udbytte, kan du forblive investeret i aktier - den aktivklasse med den højeste, gennemsnitlige årlige afkastprocent. Og hvis du har brug for porteføljevækst, kan aktier være tiltrækkende eller måske endda nødvendige. Det er ganske vist sandt, at obligationsmarkedet er mindre volatilt på kort sigt, men på længere sigt, som f.eks. 30 år, er aktiemarkedet rent faktisk mindre volatilt end obligationsmarkedet - målt i forhold til standardafvigelse (et almindeligt mål for volatilitet) - og større afkast.[ii]
Det kan være en fleksibel og skattemæssigt smart strategi at bruge "hjemmestrikket" udbytte fra en aktieportefølje til at generere likviditet. Aktier er generelt lettere at købe og sælge end individuelle obligationer, så du kan justere din portefølje efter behov. Hvis du regelmæssigt har brug for at hæve penge, er det en god idé til enhver tid at have kontanter i din portefølje svarende til omkostninger for flere måneder. Så vil du ikke være nødsaget til at sælge aktier hver eneste måned, og du kan dermed være taktisk og selektiv med hensyn til, hvad du sælger og hvornår. Ud fra et skattemæssigt synspunkt kan "hjemmestrikket" udbytte også være en effektiv strategi. Skat af langsigtet kapitalgevinst kan være lavere end obligationsskat eller udbytteskat. Og hvis du sælger en aktie med tab, kan du eventuelt modregne tabet i realiseret kapitalgevinst. Alt dette kan gøre selektivt salg af aktier til en skatteeffektiv strategi, der giver dig bedre mulighed for at få din portefølje til at vokse.
Når det drejer sig om at generere likviditet af din investeringsportefølje, kan det betale sig at fokusere på andet end udbytte og renter, især hvis du har en lang investeringshorisont og håber på at skabe vækst af din portefølje. Undgå at fokusere på udbytte og renter - det kan begrænse dine investeringsmuligheder unødvendigt. Overvej i stedet "hjemmestrikket" udbytte - selektivt salg af aktier for at generere likviditet. Dermed kan du styre din portefølje på en fleksibel måde og stadig beholde de aktier, du mener, vil klare sig bedst, uden at være tvunget til kun at vælge de aktier, der giver udbytte.
Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, Storbritannien (CVR-nr. 35243003). Fisher Investments Europe er godkendt og reguleres af det britiske finanstilsyn, Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og er registreret i Storbritannien, (selskabregistreringsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited's hjemstedsadresse er: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.
Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og som er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission. Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.
[i] Samlet afkast måler formueforøgelse såvel som indkomst (som renter og aktieudbytte).
[ii] Global Financial Data, Inc.; pr. 31/07/2018. Gennemsnitligt afkast fra 01/01/1950 til og med 31/12/2017. Aktieafkast er baseret på Global Financial Data, Inc.'s World Return-indeks og er konverteret til EUR. World Return-indekset er baseret på GFD-beregninger af det samlede afkast frem til 1970. Der er tale om anslåede tal fra GFD med henblik på beregning af værdierne i World-indekset frem til 1970 og er dermed ikke officielle tal. GFD har brugt en konkret vægtning til at beregne det samlede afkast for World-indekset til og med 1969 og officielle daglige tal fra 1970 og fremefter. Afkast af fastforrentede værdipapirer er baseret på Global Financial Data, Inc.'s Global Total Return Government Bond-indeks og er konverteret til EUR. Standardafvigelse er et mål for fordelingen af et datasæt i forhold til gennemsnittet og bruges som et mål for risiko. Jo større udsving, der er i et produkts afkast, jo større er standardafvigelsen. Derfor er en lavere standardafvigelse generelt at foretrække.
Relaterede blogs
Fisher Investments Norden gennemgår de seneste investerings-nyheder, som du bør kende til
Fisher Investments Norden hjælper NPinvestor.dk's læsere med at undgå kognitive og adfærdsmæssige skævheder, der ofte forhindrer investorer i at nå deres langsigtede mål.
Hos Fisher Investments Norden forstår vi investorers forskellige behov og bekymringer, og vi gør vores ypperste for at hjælpe dem med at nå deres økonomiske mål og pensionsmål. Med flere årtiers erfaring og en global tilgang til investering gennemgår Fisher Investments Norden markedsforholdene på NPinvestor.dk for at hjælpe investorer med at finde rundt i finansielle nyheder og markedsaktivitet.
Hos Fisher Investments Norden ved vi, at et af de mest udfordrende aspekter ved investering er bibeholde disciplinen på trods af ustabilitet på markedet. Markedsustabilitet kan udløses af store finansielle nyheder og begivenheder, eller helt uden grund. Disse udsving kan vise sig at være udfordrende for selv de mest kyndige investorer.
Gennem årene har Fisher Investments Norden oplevet mange tilfælde, hvor investorer har haft svært ved at holde fast i deres langsigtede investeringsstrategi i perioder med ustabilitet. Selvom denne frygt er normal, kan det være potentielt skadeligt at reagere på den uden et væsentligt grundlag. Vi mener, at alle investorer kan åbne op for større muligheder, når deres beslutninger er drevet af logik frem for følelser.
Â
Hvordan kan investorer reducere deres mulighed for at få langsigtet afkast? Fisher Investments Norden gennemgår almindelige investeringsfejl
På flere forskellige måder, men almindeligvis ved at forveksle begyndelsen på et kortsigtet fald med en langvarig nedgang. I de tilfælde reagerer investorer ofte på markedsnyheder ved at foretage en potentielt dyr porteføljehandel i stedet for at holde sig til deres langsigtede plan. Som Fisher Investments Nordens historiske gennemgang bekræfter, kan det have katastrofale følger at lade følelser påvirke investeringsbeslutninger.
Â
Hvad kan investorer gøre for at undgå at begå sådanne fejl? Fisher Investments Norden gennemgår, hvordan man træffer fornuftige beslutninger
En af de bedste mÃ¥der at klare sig igennem markedsustabilitet pÃ¥ er efter vores mening at fÃ¥ større viden om den og om, hvordan man hÃ¥ndterer den. Fisher Investments Norden gennemgÃ¥r de seneste finansielle nyheder og giver solide og aktuelle kommentarer, der er designet til at hjælpe investorer med at forstÃ¥ de negative kognitive skævheder og adfærdsmæssige problemer, der kan opstÃ¥ som reaktion pÃ¥ daglige økonomiske begivenheder. Vi hÃ¥ber, at dette indhold, sammen med vores unikke indsigt i markedsbevægelser, leveret gennem NP Investor kan hjælpe investorer med at træffe klare beslutninger.Â
Ønsker du dig en større forståelse af finansielle nyheder og begivenheder, eller hvordan tilsvarende markedsustabilitet kan påvirke din investeringsplanlægning, så sørg for at vende tilbage regelmæssigt for at læse Fisher Investments Nordens gennemgange og indsigt. Du kan også spørge efter Fisher Investments Nordens tilbud til investorer ved at besøge vores hjemmeside.
Følg Fisher Investments Norden for at få de seneste markedsnyheder og opdateringer. Følg os på:
•   Facebook
•   Twitter
•   LinkedIn
Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital betales tilbage hverken helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og giver ingen pålidelig indikation om fremtidige resultater.
Â
Læs mere på: www.fisherinvestments.com/da-dk