Sådan benchmarker du din portefølje

Hvilken metode er bedst til at måle din porteføljes afkast? Ved at sammenligne startværdierne med senere afkastværdier for din portefølje over en bestemt periode? Eller ved at sammenligne din portefølje med en andens portefølje, som f.eks. din nabos, for at vurdere, hvordan din portefølje udvikler sig? Selvom disse kan være logiske fremgangsmåder, har de efter vores mening nogle huller. Vi mener, at det giver bedst mening at sammenligne dit porteføljeafkast med et passende, forskelligartet mål for markedet. I industrien kalder vi dette at vælge et passende benchmark - et indeks for aktier eller obligationer (eller en blanding af de to), som man kan bruge som et sammenligningsinstrument. Hvis det gøres korrekt, kan benchmarking hjælpe dig med bedre at manøvrere i markedet på din vej mod dine investeringsmål. Sådan gør du.

Et benchmark er et indeks for investeringer, som du kan følge inden for aktivklasser som aktier, obligationer, osv. Det udstikker nogle rammer, der kan hjælpe dig med at opbygge din portefølje samt styre dine risici og spore dine afkast. Et benchmark fungerer også som en vejledning og et sammenligningsgrundlag for realistiske afkast baseret på skiftende markedsforhold - hvilket hjælper med at bestemme investorers forventninger.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Det er imidlertid ikke lige meget, hvilket indeks man vælger. Som det vigtigste mener vi , at det først og fremmest er afgørende, at dit benchmark stemmer overens med din aktivfordeling (din porteføljes sammensætning af aktier, obligationer og andre aktiver) - hvilket er direkte relateret til dine personlige investeringsmål. Denne aktivfordeling skal afspejle det afkast, du har brug for, for at kunne nå dine investeringsmål - og hvor tryg, du er ved de risici, der er forbundet med at nå det resultat. Dit benchmark bør derfor være et indeks, der afspejler din porteføljes sammensætning. Hvis din portefølje f.eks. indeholder obligationer, skal dit benchmark ikke være et indeks, der udelukkende består af aktier. Det ville være som at sammenligne æbler og appelsiner. Vi er derimod mere tilbøjelige til at blande aktie- og obligationsbenchmarks i et forhold, der stemmer overens med fordelingen af aktiver i din portefølje.

Generelt er det fornuftigt for mange langsigtede, vækstorienterede investorer at vælge et bredt, globalt diversificeret markedsindeks. Globale benchmarks er ikke i overdreven grad koncentreret om et bestemt land, en bestemt sektor eller en bestemt virksomhed. Det hjælper investorer med at undgå at påtage sig en for stor risiko i en enkelt del af markedet. Det kan være vanskeligt for mange investorer at forstå betydningen af "global tilgang", især da mange efter vores erfaring har en tendens til at foretrække deres hjemlande. Men lokale aktiemarkeder hælder ofte kraftigt mod en håndfuld sektorer eller endda individuelle virksomheder - hvilket udsætter investorer for en eventuel koncentrationsrisiko.

Dette gælder for mange europæiske markeder. Tag f.eks. Norge, hvor 5 ud af 11 globale aktiesektorer - energi-, finans-, dagligvare-, kommunikations- og materialesektoren - udgør hele markedet.[i] I Danmark står et enkelt medicinalfirma for næsten 40 % af det danske aktiemarked.[ii] Selv store lande kan have store koncentrationer inden for relativt snævre områder. I Europas største økonomi - Tyskland - overstiger selskabernes markedskapitalisering i bil-, kemikalie- og forsikringssektoren i høj grad deres vægtning i de globale markeder.[iii] Når det går godt for disse kategorier, er der en tendens til, at Tyskland ofte klarer sig bedre end bredere markeder og synes at være mere attraktiv for investorerne. Der er imidlertid ikke én enkelt kategori, der fører hele tiden. Førerpositionen skifter ofte i løbet af en markedscyklus. Hvis du vælger et geografisk diversificeret benchmark, der ikke er alt for koncentreret på nogle få sektorer eller virksomheder, får du en større mulighed for at opnå effektiv diversificering - og det er et plus.

Nogle indekskonstruktioner er efter vores mening også bedre end andre. Vi mener f.eks., at markedsværdivægtede indekser er bedre end prisvægtede indekser. Markedsværdivægtede indekser - virksomheders aktiekurs ganget med antal ikke-indløste aktier - afspejler en virksomheds størrelse. Virksomheder med større markedsværdi vil have tilsvarende større indflydelse på indeksets bevægelser. Dette står i kontrast til prisvægtede indekser, hvor et værdipapirs aktiekurs afgør dets vægtning i indekset (som f.eks. det amerikanske Dow Jones Industrial Average-indeks eller det japanske Nikkei 225-indeks). Den konstruktion, mener vi ikke, giver meget mening, da aktiekursen alene ikke afspejler en virksomheds faktiske markedsværdi.

Ud over konstruktionen og sammensætningen af et indeks skal du undersøge, om dets brug er historisk veldokumenteret - det skal være tilstrækkeligt til at give dig en idé om dets afkast i løbet af flere markedscyklusser. Det vil imidlertid ikke fortælle dig noget om, hvad fremtiden bringer - det kan intet bagudrettet blik på historien gøre. Men det kan give et rimeligt grundlag, som du kan basere dine forventninger på forudsat, at du har en tilstrækkelig lang periode med pålidelige data.

Når du har valgt et benchmark, skal du analysere dets komponenter. De vil være en god vejledning om, hvordan du i store træk bør sammensætte din portefølje - hvilke geografiske områder og sektorer, du bør eje, og hvor store andele. Din portefølje kan afvige fra dit benchmark, men det bør efter vores mening være med overlæg. Lad os f.eks. sige, at du forventer, at finansaktier kommer til at være førende, og dit benchmark er MSCI World. Finansaktier har en vægtning på ca. 16 % i MSCI World-indekset.[iv] Hypotetisk set kan du øge din beholdning af finansaktier, så de udgør ca. 20 % eller 21 % af din portefølje afhængig af dine forventninger, men dit benchmark giver dig mulighed for at tilpasse dine muligheder korrekt, så du ikke påtager dig en for stor risiko - hvis du nu tager fejl! Derefter kan du måle forskellen på dine afkast. Du får dermed en bedre fornemmelse af, hvor godt (eller dårligt) dine investeringsbeslutninger påvirkede dine afkast. Mange professionelle formueforvaltere arbejder på denne måde - en efter vores mening langt mere realistisk og velovervejet markedstilgang og afkastvurdering end blot isoleret at kigge på tallene.

Benchmarking af din portefølje giver dig mulighed for mere klart at se, hvor du tager målte risici. Det giver dig en plan, der kan hjælpe dig med at nå dine langsigtede økonomiske mål og give dig en målestok for, hvor godt du klarer dig i forhold til den valgte kurs.

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret og registreret i Luxembourg (selskabsregistreringsnr. B228486), som reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF") og som har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg. Fisher Investments Norden uddelegerer visse aspekter af den daglige investeringsrådgivning, porteføljeforvaltning og handelsfunktionerne til de tilknyttede virksomheder. Dette gælder især udarbejdelse af rapporter om investeringers egnethed, der til dels udarbejdes af Fisher Investments Europe Limited, der driver virksomhed under navnet Fisher Investments UK ("Fisher Investments UK"), og de daglige beslutninger, der træffes i forbindelse med porteføljestrategien, der varetages af Fisher Asset Management, LLC, der driver virksomhed under navnet Fisher Investments ("Fisher Investments"). Selskabets handelsfunktioner kan udføres af Fisher Investments Norden, Fisher Investments UK eller andre tilknyttede virksomheder.

Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital betales helt eller delvist tilbage. Tidligere resultater er ingen garanti for og giver ingen pålidelig indikation om fremtidige resultater. Værdien af investeringerne og deres afkast vil svinge i takt med udviklingen på de globale finansielle markeder og i de internationale valutakurser.

[i] Udsagnet er baseret på sektoropdeling for MSCI Norge. Kilde: FactSet, pr. 12/11/2019.

[ii] Udsagnet er baseret på en gennemgang af MSCI Danmark. Kilde: FactSet, pr. 12/11/2019.

[iii] Udsagnet er baseret på en sammenligning af markedskapitalisering for industrisektorerne biler & reservedele, kemikalier og forsikring i MSCI Tyskland i forhold til de samme industrisektorers andel af MSCI World-indekset. Kilde: FactSet, pr. 08/11/2019.

[iv] Udsagnet er baseret på MSCI World-indeksets sektorvægtninger pr. 12/11/2019. Kilde: FactSet, pr. 12/11/2019.