Bitcoin dykkede efter rentemelding fra Federal Reserve

Udgivet den 19-12-2024  |  kl. 07:41  |  

Bitcoin sank kortvarigt under 100.000 dollar-grænsen, efter at Federal Reserve fik lagt en forsigtig linje til kommende rentenedsættelser i 2025.

Kryptovalutaen røg natten til torsdag ned i 98.909 dollar, inden den igen kravlede op over 100.000 dollar.

Torsdag morgen koster en bitcoin 101.094 dollar.

Til sammenligning er det bare to dage siden, at kryptovalutaen ramte sit hidtidige toppunkt i 108.244 dollar. Siden valget af Donald Trump som den kommende amerikanske præsident har sendt bitcoin været på himmelflugt med et plus på 50 pct. siden starten af november.

Mens Federal Reserve som ventet sænkede renten med 25 basispoint onsdag aften, skrues der ned for tempoet til næste år.

- I forhold til yderligere sænkninger kigger vi efter yderligere fremskridt på inflationen samt fortsat styrke i arbejdsmarkedet. Så længe arbejdsmarkedet er solidt, kan vi være forsigtige, mens vi overvejer yderligere nedsættelser, lød det fra Federal Reserve-topchef Jerome Powell.

Samtidig lød det fra Federal Reserve-topchefen, at centralbanken ikke har nogen interesse i at eje bitcoin.

- Vi har ikke lov til at eje bitcoin, sagde Jerome Powell på pressekonferencen og gjorde det samtidig klart, at centralbanken ikke har i sinde at forsøge at ændre på lovgivningen.

- Det er den slags ting, som Kongressen skal overveje, men vi er ikke på udkig efter en lovændring hos Federal Reserve, sagde Jerome Powell videre ifølge Reuters.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

14:18 Sydbanks dyk på 1,5 mia. kr. i markedsværdien kan være en overreaktion spår Nordnet
14:13 USA/tendes: Genvinder fatningen efter Powells mavepuster
13:30 Europa/aktier: Hovedindeks hakket ned af amerikanske høge
13:18 Britisk centralbank fastholder renten - handlerne vædder nu om rentenedsættelser i 2025
12:55 Accenture opjusterer salgsprognosen efter stærkt kvartal
12:25 Obligationer/middag: Indledende USA-inspireret rentehop fastholdes
11:55 Aktier/middag: Surt marked ramt af rentemelding fra USA - Torm klarer sig bedst
11:50 Roblons resultat belastet af dyre opsigelser - salg af datterselskab på sporet
11:15 Sydbank nedjusterer - taber penge på Better Energy
11:07 Roblon venter lavere omsætning og indtjening i det nye regnskabsår
10:44 UBS ser stadig patentkløft som Lundbecks store udfordring: Der er sket klare fremskridt
09:55 Sveriges centralbank fører an med rentenedsættelser i højt tempo: Kan også gavne danskere
09:18 Obligationer/åbning: Renter tager hop efter rentemøde i USA med overraskelse
09:11 Aktier/åbning: Ørsted dykker i rød start efter amerikansk nedtur
08:30 Beskæftigelsen sætter igen rekord: Stiger med 4800 personer
08:24 Per Aarsleff FY: Høj ordreindgang i "et særdeles tilfredsstillende år"
08:22 Råvarer: Renteprognose fra Federal Reserve sænker oliepriserne
08:04 Tysk forbrugertillid er stadig negativ men dog i bedring
07:53 Aarsleff ser lavere omsætningsvækst i 2024/25
07:48 Aktier/tendens: Amerikansk aktienedtur og sænkede anbefalinger varsler rød torsdag