AKTIER: Rutschebanetur endte med nyt fald - Novo Nordisk tynger

Udgivet den 05-08-2011  |  kl. 17:01  |  

Det danske C20 indeks faldt fredag for 10. dag i træk.

Gældskrisen i Europa og frygten for, at en recession lurer forude, skræmmer stadig investorerne.  

C20 faldt fredag med 3,72 pct. til 374,99 og i alt er indekset faldet med over 12 pct. den seneste uge.

På et tidspunkt var C20 ved at nærmere sig plus i niveau 387,23, men faldt så tilbage igen.

Den tungeste aktie i indekset Novo Nordisk har tynget hele dagen og endte med et fald på hele 7,35 pct. Aktionærerne var åbenbart ikke helt tilfredse med regnskabet i går.

Royal Bank of Scotland fastholder anbefalingen Sælg med et kursmål på 475 kr. med henvisning til, at regnskabet vidner om både stigende konkurrence og mindre betalingsvillighed hos de, der køber lægemidlerne. Det skriver Ritzau Finans.

Pandora, Vestas og Mærsk steg idag uden særlige nyheder.

Dagen bød på vilde udsving - først begyndte dagen med tunge fald. Siden steg markederne efter en god jobrapport, hvorefter markederne endte med at sive igen.

USA er i dag kommet med den månedlige jobrapport, der overraskede positvt.

Der kom 117.000 nye job uden for landbruget i juli, hvor der kun var ventet 85.000. Samtidig blev tallet for juni opjusteret fra 18.000 nye job til 46.000.

Arbejdsløshedsprocenten i juli blev 9,1 pct. - her var ventet 9,2 pct.

Beskæftigelsen i det private erhvervsliv voksede med 154.000 ansatte i juli mod en ventet stigning på 113.000. Industrien vækstedemed 24.000 ansatte mod ventet 10.000 nye job.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk