Asien: Wall Street-rekorder trækker asiatiske aktier med op

Udgivet den 12-02-2020  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier er igen i plus onsdag, hvor gårsdagens rekorder på Wall Street bliver fulgt op af nye plusser i futures-markedet, hvilket trækker de asiatiske markeder op.

Håbet om, at det værste af coronavirusudbruddet i Kina er ovre, bærer en del af den positive stemning, selv om usikkerheden omkring virusset fortsat holder investorerne ude på kanten af stolen.

MSCI's bredeste indeks over Asien-Stillehavet uden for Japan stiger 0,3 pct.

De japanske investorer er tilbage efter tirsdagen helligdag. En af de store samtaleemner i Tokyo er Softbank, hvis aktie er steget til det højeste niveau i mere end et halvt år, efter at en amerikansk domstol har afvist antitrust-beskyldninger om T-Mobiles foreslåede overtagelse af Sprint, der er en af Softbanks største oversøiske investeringer med en ejerandel på 84 pct.

- Det er åbenlyst gode nyheder for Sprint, men det er endnu bedre nyt for Softbank, vurderer analytiker Kirk Boodry fra Redex Holdings i et notat ifølge Reuters.

Softbank stiger over 12 pct. på børsen i Tokyo og er med til at sende Nikkei 225-indekset op med 0,5 pct., mens det bredere Topix-indeks viger 0,1 pct.

De kinesiske aktieinvestorer er generelt positive. Shanghai Composite øger 0,2 pct., CSI 300-indekset stiger 0,3 pct., og Hang Seng-indekset i Hongkong ligger med et plus på 0,7 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med stigninger på 0,2-0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,5
Topix -0,1
Hongkongs Hang Seng +0,7
China Shanghai Composite +0,2
China CSI 300 +0,3
Taiwan Taiex +1,0
Sydkoreas Kospi +0,4
Indiens BSE Sensex +1,0
Singapores STI +1,0
Sydney ASX 200 +0,5

Indeksværdi klokken 5.35.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder