Det betaler sig at klage over skatten

Udgivet den 13-07-2010  |  kl. 14:44  |  

- Man skal selvsagt ikke takke for at få helt eller delvist medhold i en klage til et af landets skatte-, vurderings- eller motorankenævn, og heldigvis for det for ellers ville vi få alt for meget arbejde med at kvittere for takkekortene, siger Bent Madsen, ankechef i Skatteministeriet.

 

 

De nye årsberetninger for ankenævnene viser, at der i skatteankenævnene og vurderingsankenævnene i 2009 er givet fuldt eller delvist medhold i henholdsvis 42 og 47 procent af de afgjorte klager, mens det for motorankenævnene er 62 procent.

 

 

Resultaterne for 2009 er præget af, at der har været mange klagesager i de seneste år - særligt på vurderingsområdet -, og ankesøjlen har derfor i 2009 fået tilført ekstra medarbejdere til at behandle klagerne. Det har resulteret i mange afsluttede sager.

 

 

- Nogen kunne måske forledes til at tro, at når så mange får medhold i en eller anden grad, så er det udtryk for, at den sagsbehandling, der klages over, ikke er tilstrækkelig god. Men så enkelt forholder det sig ikke. Ejendoms- og motorvurderingsklager er i al væsentlighed rene skøn, og her er der ingen facitlister. På skatteområdet sker det ofte, at der ved klagebehandlingen dukker bevisligheder og dokumentationer op, som kunne have overflødiggjort en henvendelse til skatteankenævnet, siger Bent Madsen.

 

 

 

Skatte-, vurderings- og motorankenævn er første uafhængige klageinstans, når en borger eller virksomhed har en klage over SKAT. Den 1. juli er der udnævnt nye medlemmer til ankenævnene, og som noget nyt er der på forsøgsbasis etableret et fælles skatte- og vurderingsankenævn på Bornholm. Antallet af skatteankenævnsmedlemmer er nedsat væsentligt i forhold til tidligere, da der nu er udnævnt 245 mod 462 før i tiden.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:51 Novo: Eli Lillys diabetes- og fedmemidler er ikke længere på FDA's mangelliste
15:42 USA/åbning: Den positive stemning er tilbage
15:39 Biden-administrationen øger klimamålet før Trump indtager embedet
15:13 Prisen på containerfragt til søs løftes af store plusser på ruter til USA
14:45 Tørlastindekset Baltic Dry dykker 5,1 pct. til det laveste niveau siden juli 2023
14:18 Sydbanks dyk på 1,5 mia. kr. i markedsværdien kan være en overreaktion spår Nordnet
14:13 USA/tendes: Genvinder fatningen efter Powells mavepuster
13:30 Europa/aktier: Hovedindeks hakket ned af amerikanske høge
13:18 Britisk centralbank fastholder renten - handlerne vædder nu om rentenedsættelser i 2025
12:55 Accenture opjusterer salgsprognosen efter stærkt kvartal
12:25 Obligationer/middag: Indledende USA-inspireret rentehop fastholdes
11:55 Aktier/middag: Surt marked ramt af rentemelding fra USA - Torm klarer sig bedst
11:50 Roblons resultat belastet af dyre opsigelser - salg af datterselskab på sporet
11:15 Sydbank nedjusterer - taber penge på Better Energy
11:07 Roblon venter lavere omsætning og indtjening i det nye regnskabsår
10:44 UBS ser stadig patentkløft som Lundbecks store udfordring: Der er sket klare fremskridt
09:55 Sveriges centralbank fører an med rentenedsættelser i højt tempo: Kan også gavne danskere
09:18 Obligationer/åbning: Renter tager hop efter rentemøde i USA med overraskelse
09:11 Aktier/åbning: Ørsted dykker i rød start efter amerikansk nedtur
08:30 Beskæftigelsen sætter igen rekord: Stiger med 4800 personer