Fredagens danske avisuddrag med SAS, ECB og Nationalbanken
BØRSEN
ECB ÅBNER DØREN FOR RENTECHOK TIL SEPTEMBER
Til juli vil ECB levere det første rentehop i over ti år, når renten bliver løftet 0,25 pct.point, og der åbnes samtidig for et større løft i september. Det er særligt lønudviklingen og udviklingen i inflationen, der kan få betydning den næste tid, påpeger økonomer. Renteforhøjelserne, som vi også ser i USA, går ud over boliglånene, der bliver dyrere, og har udløst aktiefald. (Forside + side 6-8)
STUDERENDE DRØMMER OM AT ARBEJDE I MÆRSK
Høj løn og gode karrieremuligheder er i fokus, når businnes- og økonomistuderende skal søge job efter færdiggjort uddannelse. A.P. Møller-Mærsk topper ny liste over de studerende drømmearbejdsplads . Mckinsey & Company, Lego, Novo Nordisk og Deloitte følger lige i hælene. (Side 16)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
FYLDTE LAGRE KAN TAGE TRYKKET AF INFLATIONEN
En afmatning i efterspørgslen kan give virksomhederne tid til at fylde lagrene op, og modvirke inflationspresset. Samtidig har Den Europæiske Centralbank hævet renterne for første gang i over 10 år. (Forside + side 6-7)
NY KRISE I SAS: 1000 PILOTER VARSLER STREJKE
Piloterne, der siden 1. april har fløjet uden overenskomst, varsler nu strejke til start om mindst 14 dage. Det er en strejke, som vil ramme ind i den absolutte højsæson og koste SAS dyrt. (Forside + side 4)
BERLINGSKE BUSINESS
ERHVERVSLIVET I OPRÅB TIL DANSKE BANKER: DROP MINUSRENTER
Det danske erhvervsliv beder bankerne om at følge trop på ECB's varslede rentestigninger, og fjerne minusrenterne på indlån. (side 6-7)
NATIONALBANKEN VIL LÆGGE PÅ BOLIGEJERES AFDRAGSFRIHED
Afdragsfrie lån er voksende hos boligejere, og det er en risiko i en skrøbelig økonomisk situation. Derfor anbefaler Nationalbanken i ny rapport, at man kun giver lånene til de mest etablerede boligejere. (s. 8-9)
.\\˙ MarketWire
Tags: newspaper❯