Hver anden pendler fra Skåne er dansker

Udgivet den 15-11-2007  |  kl. 09:41  |  

I 2005 pendlede 8.783 personer fra Skåne til Østdanmark, og heraf var 4.138 personer født i Danmark, mens 3.226 var født i Sverige. Danskerne var også i flertal, når det gælder pendlingen den anden vej, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Af de 734 personer, der pendlede fra Østdanmark til Skåne, var 407 født i Danmark, mens 219 var født i Sverige. I alt var der knap 10.000 pendlere over Øresund i 2005.

Tilbage i 1997 var det mest personer født i Sverige, der tog over Øresund for at arbejde. Svenskerne var i overtal både blandt pendlerne fra Skåne til Østdanmark og blandt pendlerne fra Østdanmark til Skåne. Efter Øresundsbroens åbning i juli 2000 ændrede billedet sig imidlertid. Siden 2001 har der således været flere danskere end svenskere, der pendler fra Østdanmark til Skåne, og fra 2002 har dette også været tilfældet den modsatte vej.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder