ISS vinder aftale med Chiles største teleselskab

Udgivet den 04-04-2014  |  kl. 13:37  |  

Den danske servicekoncern ISS kan glæde sig over endnu en kontrakt i det sydamerikanske land Chile, hvor Entel, landets største telekommunikationsvirksomhed, har underskrevet en ny kontrakt på integrerede serviceløsninger, som gælder de næste tre år.

Entel, der har været kunde hos ISS Chile siden 2010, får glæde af 471 servicemedarbejdere, der vil sørge for rengøring, vedligeholdelse og kontor-support på alle teleselskabets kontorer i Chile.

ISS indledte for nylig en tidligere indgået kontrakt med undergrundsbanen i Santiago, fremgår det.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk