Norwegian lander resultater under det ventede

Udgivet den 25-10-2018  |  kl. 07:15  |  
Arkiv: Foto

Det norske luftfartsselskab Norwegian er kommet en smule svagere end ventet gennem sit tredje kvartal, hvor både indtægter og indtjening ramte under analytikernes forventninger.

Omsætningen i tredje kvartal endte på 13.387 mio. norske kr. mod ventet 13.509 mio. norske kr. ifølge estimater indsamlet af Infront Data, skriver Direkt.

Også driftsresultatet udviklede sig under forventning, da Norwegian her præsterede et resultat på 1815 mio. norske kr. mod en forventning om et resultat på 1936 mio. norske kr.

Selv om både omsætning og driftsindtjening endte under det ventede hos analytikerne, så var der for begge resultatposter tale om vækst sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år, og det vækker glæde hos topchef Bjørn Kjos.

- Det er glædeligt at fremlægge et godt resultat med reducerede enhedsomkostninger på trods af stærk vækst, ikke mindst internationalt. For fremtiden vil væksten aftage, og vi kommer til at se resultaterne af de store investeringer, vi har foretaget, hvilket vil komme kunder, ansatte og aktionærer til gode.

- Der er dog ingen tvivl om, at hård konkurrence, høje oliepriser og en stærk dollarkurs vil påvirke hele vores branche i tiden fremover, hvilket gør det endnu vigtigere med yderligere effektivisering af driften og omkostningsreduktioner, siger Bjørn Kjos i en kommentar til regnskabet.

For hele 2018 fastholder Norwegian sin forventning om at levere en vækst i selskabets sædekapacitet (ASK) på 40 pct., mens den ses stige med 15-20 pct. i 2019.

Ydermere regner Norwegian stadig med, at indeværende års investeringer (CAPEX) lander på 1,75 mia. dollar, og at de til næste år ender på 2,2 mia. dollar.

Til gengæld venter Norwegian, at enhedsomkostningerne (CASK) ender på 0,435-0,44 dollar i 2018 mod før 0,425-0,43 dollar.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder