PFA's chefstrateg ser ikke nogen recession lige om hjørnet: Store aktiefald ligner panik

Udgivet den 05-08-2024  |  kl. 10:15  |  

De voldsomme aktiefald, der prægede Asien mandag og også smitter af i Europa og på de amerikanske futures, ligner lidt en overreaktion på en ganske vist svag, men ikke stærkt alarmerende, amerikansk arbejdsmarkedsrapport fredag.

Sådan lyder det fra Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg hos PFA. Hun ser ikke umiddelbart en recession true lige om hjørnet.

- Der tales om, at vi skal 1 pct.point ned i rente i USA nu i år, og det er altså recessionstilstande. Der er vi ikke endnu, som jeg ser det, siger hun til MarketWire.

- Den svage arbejdsmarkedsrapport fra USA fredag var påvirket af orkan, hvor mange var hjemsendt. Så det er nok et mere forstyrret tal, end man lige havde troet. Jeg vil forvente, at arbejdsmarkedet retter sig igen i august, men der er jo lang tid til tallene. Hvis vi går op i helikopteren og kigger på de store nøgletal, har jeg svært ved at se, at der venter en recession lige om hjørnet, fortsætter chefstrategen.

Hun venter derfor ikke flere dage i træk med så store fald, som det har været tilfældet mandag.

JAPAN HÅRDT RAMT AF STYRKET YEN

Kigger man specifikt på Japan, hvor de to toneangivende aktieindeks mandag dykkede med over 12 pct., spiller særligt en klart styrket yen også ind, lyder vurderingen fra Tine Choi Danielsen.

Det har nemlig fået investorerne til at lukke mange positioner, hvor der er blevet lånt til lave renter i Japan, ned - såkaldte carry trades.

- Lige med hensyn til Japan skal man tænke meget på styrkelsen til yen. Det får mange af de her såkaldte carry trades til at blive lukket ned. Historisk set har vi også set en meget stor sammenhæng mellem udviklingen i yen og i aktiemarkedet, siger Tine Choi Danielsen.

- Japan har haft et rigtig godt første halvår på grund af den meget svage yen, fortsætter hun.

Blandt andet bankaktier og teknologiaktier var meget hårdt ramt mandag, hvor Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) tog sit største fald til dato på en enkelt dag.

Det hænger blandt andet sammen med amerikanske Intels nærmest katastrofale regnskab for andet kvartal torsdag aften dansk tid, som fredag også medførte det største fald til den aktie i mere end 40 år.

- Intels regnskab fra sidste uge trækker også rigtig meget ned og er med til at gøre rigtig ondt på chipselskaberne, på påpeger Tine Choi Danielsen.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svensk batteriproducent skærer ned på ambitionerne og skal fyre
17:58 Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald
17:32 Boozt skal endnu en tur gennem retten - norsk skattevæsen anker igen dom
17:24 Zealand Pharmas fedmemiddel viser gode takter i fase 1b-forsøg med højere doser
17:20 Mandagens obligationer: Indedende renteløft udlignet over eftermiddagen
17:09 Mandagens aktier: Zealand i slutspurt i generelt positivt marked
16:56 Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre
16:30 Roche er i modvind på fedmekandidat
15:57 USA/åbning: Positiv start på ugen efter fredagsflop
15:36 Tyske ansatte i vindmøllesektoren vil sikres mod unfair kinesisk konkurrence
15:08 Vestas skal for første gang levere havvindmøller til USA
14:29 Baltic Dry-indekset stiger med 0,9 pct. på ugens første dag
14:15 USA/tendens: Op på hesten igen
14:09 Svensk regering gør klar til mpox-vaccine fra Bavaian for op til 98 mio. kr.
14:00 Arbejdsgivere og ansatte i techindustrien i USA delt mellem Harris og Trump
13:18 Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald
13:12 Europa/aktier: Britisk betting-virksomhed topper den europæiske handel
11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer