Roskilde Bank med underskud på 3,5 mia - indleder undersøgelse af forhold i banken

Udgivet den 12-02-2009  |  kl. 14:12  |  

Roskilde Bank er i dag kommet med årsregnskab for 2008, der viser et resultat før skat på minus 3.501 mio. kr.

Bestyrelsen i Roskilde Bank har bedt to advokater om at undersøge forholdene i banken fra 2005 og frem - undersøgelsen forventes afsluttet i august.

Undersøgelsen foretages af advokaterne Henrik Stenbjerre og Mogens Skipper-Pedersen.

Den nye banks formål er at afvikle aktiviteterne i den oprindelige Roskilde Bank med det bedst mulige økonomiske udbytte.

Banken har stadig cirka 15.000 kunder - deriblandt 7.400 som Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank ikke ønskede at overtage.

Underskuddet har medført, at Nationalbanken har måttet konvertere lånekapital på 4.000 mio. og ansvarlig indskudskapital på 1.000 mio. til banken.

Banken forventer, at forretningsomfanget vil mindskes med 10-20 pct. i 2009. Meningen er, at kunderne, der er blevet sendt retur, skal hjælpes over i nye banker.

Udgivet af: NPinvestordk