SAS: Antallet af flyhændelser er normalt

Udgivet den 30-07-2001  |  kl. 13:40  |  

Det nordiske flyselskab Scandinavian Airlines Systems (SAS) oplyser, at antallet af nødlandinger og andre hændelser i denne måned ligger på et lavere niveau end samme måned sidste år.

Tidligere meddelte de danske flymyndigheder, at man vil tjekke sikkerheden på SAS-fly efter en række nødlandinger i de sidste par uger, hvilket bringer antallet af hændelser i juli måned op på 12.

SAS' talskvinde Eva Roing siger ifølge AFX News, at 12 tilfælde på en måned er helt normalt.

Udgivet af: NPinvestordk