SKAKO Industries nedjusterer

Udgivet den 20-08-2009  |  kl. 15:28  |  

SKAKO Industries nedjusterer, fremgår det af halvårsregnskabet.

Det samlede resultat før skat for 2009 forventes derfor nu at blive et underskud i størrelsesordenen 60 - 70 mio. kr., mod tidligere meddelt et forventet underskud i størrelses-ordenen 20-30 mio. kr.

 

Forventningerne til 2009 er præget af det dårlige resultat for 1. halvår, og de omkostninger der fortsat afholdes i 2. halvår i forbindelse med lukning af liftfabrikken i Holbæk. Der er dog de seneste måneder konstateret en forbedret ordreindgang, også til levering i indeværende år, som betyder at resultatet for 2. halvår forventes at blive lidt bedre end i 1. halvår, men dog fortsat negativt.

 

SKAKO Industries koncernen har i 1. halvår 2009, specielt i 2. kvartal, haft et kraftigt faldende aktivitetsniveau med en omsætningsreduktion på 38% samt stærk faldende ordreindgang set i forhold til samme periode sidste år.

 

Omsætningen udgør 217,5 mio. kr. mod 350,2 mio. kr. i 1. halvår 2008. Omsætningen fordeler sig på de tre forretningssegmenter med 104,4 mio. kr. på Betonanlæg, 64,8 mio. kr. på Vibrationsudstyr og 48,4 mio. kr. på Personlifte, hvilket svarer til en procentmæssig ændring på henholdsvis -48%, -5% og -41%.

SKAKO Industries koncernens resultat før skat i 1. halvår 2009 er et underskud på 37,2 mio. kr. mod et overskud på 7,8 mio. kr. i 1. halvår 2008. De enkelte forretningssegmenter bidrager hertil med -13,2 mio. kr. fra Betonanlæg, dog med en forbedret dækningsgrad over perioden, +0,4 mio. kr. fra Vibrationsudstyr og -24,1 mio. kr. fra Personlifte, hvortil kommer -0,2 mio. kr. fra moderselskabet og de inaktive selskaber. De tilsvarende resultater for 1. halvår 2008 var henholdsvis +13.1 mio. kr., +4,7 mio. kr., -11,1 mio. kr. og +1,1 mio. kr.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder