Tankers / Frontline vil forblive forsigtig

Udgivet den 17-02-2012  |  kl. 10:25  |  

Det norske tankrederi Frontline er kommet med regnskab for fjerde kvartal, hvor underskuddet er større end ventet. Rederiet, som er verdens største supertankrederi og derfor ikke direkte konkurrent til danske Torm, vil forblive forsigtig fremover. Aktien falder 0,7 pct. til 28,09 nkr. på børsen i Oslo.

Frontline fik et underskud på 343,7 mio. dollar i fjerde kvartal, hvilket var et fald fra 11,9 mio. dollar for samme periode året før. Det inkluderede 312,9 mio. dollar fra salget af skibe i forbindelse med restruktureringen. Det skuffede i forhold til analytikerkonsensus på et tab på 144 mio. dollar. Frontlines omsætnings blev på 182 mio. dollar.

Frontline skriver, at selskabet bør have tilstrækkelig med styrke til at honorerer sine forpligtelser og til at imødegå udfordringerne skabt af det nuværende meget svage marked de næste på år.

Yderligere skriver Frontline, at rederiet vil fokusere sine ressourcer på eksisterende aktiviteter indtil mere tydelige tegn på en bedring i tankmarkedet.

I januar restrukturerede Frontline selskabet ved at sælge nogle skibe og overføre gæld til et nyt selskab, Frontline 2012.

Udgivet af: Aktiefokus