USA/T-bond: Markedsrenter faldt torsdag trods stærk BNP-vækst

Udgivet den 26-01-2024  |  kl. 06:32  |  

Trods stærkere end ventet vækst i den amerikanske økonomi faldt markedsrenterne torsdag, fordi de underliggende priser i BNP-beregningen oplevede en aftagende stigningstakt.

Det peger i retning af, at muligheden for en blød landing for USA's økonomi stadig kan opnås.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 6 basispoint til 4,12 pct. I løbet af torsdagen svingede den tiårige rente mellem en top i 4,19 og en bund i 4,12 pct.

Fredag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,09 pct. på markedet i Tokyo. Det er 4 basispoint under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikke ned med 9 basispunkter til 4,30 pct.

Fredag morgen er renten på den toårige T-bond 4,28 pct. i Tokyo.

Torsdagens amerikanske nøgletal var ellers positive og pegede i retning af, at USA kan undgå en recession på trods af, at centralbanken, Federal Reserve i denne stramningscyklus har sat sin rente op med 5,00 pct.point.

Målingen af den amerikanske vækst viste nemlig en fremgang i fjerde kvartal på 3,3 pct. på annualiseret basis, mens en fremgang i aktiviteten på bare 2,0 pct. ifølge Bloomberg News var ventet hos økonomerne. Privatforbruget steg samtidig i perioden med 2,8 pct. mod spåede 2,5 pct.

Begge tal ville normalt pege i retning af højere renter.

Men GDP-prisindekset voksede samtidig kun med 1,5 pct. i forhold til kvartalet før, hvor der var forudset en stigning på 2,2 pct. aftagende fra 3,3 pct. i tredje kvartal.

- Min opfattelse er, at denne kombination af data er meget, meget usædvanlig, og det er ikke sandsynligt, at den vil vare ved, siger Tom Simons, økonom hos Jefferies, dog til Reuters.

- Enten vil inflationen stige igen, eller væksten skal aftage. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan økonomien kan fortsætte med denne perfekte, ideelle, fejlfri historie om disinflation.

I forhold til inflationstemaet pegede det dog også i den rigtige retning, at antallet af nytilmeldte ledige i sidste uge steg med 214.000 mod en forudsigelse om 200.000. Et stramt arbejdsmarked er fortsat centralbankens vigtigste argument for ikke bare at give los med rentesænkninger.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet