Vestas får sænket anbefalingen til "hold" af tysk finanshus

Udgivet den 14-11-2024  |  kl. 07:38  |  
Arkiv: Foto

Sidste uges sløje regnskab fra Vestas og den efterfølgende valgsejr til Donald Trump har skåret mere end 25 pct. af kursen for vindmølleaktien, og fortsat kortsigtet usikkerhed har nu fået det tyske finanshus Berenberg til at sænke sin anbefaling for Vestas til "hold" fra "køb".

- Vi er i tvivl om omfanget af Vestas' marginopsving, som især stammer fra dets nuværende omkostningsniveau, samt holdbarheden af marginen i dets serviceforretning, skriver Berenberg i sin analyse.

Yderligere vurderer finanshusets analyseteam, at valget af Donald Trump som amerikansk præsident sandsynligvis vil reducere Vestas' markedspotentiale inden for havvind på mellemlang sigt, hvilket vil gøre det sværere at få forretningen til at give stordriftsfordele.

Vestas nedpræciserede i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal tirsdag i sidste uge sin driftsmarginprognose, EBIT, til den lave ende af 4-5 pct.

For at nå bunden på 4 pct. vurderer Berenberg, at Vestas i fjerde kvartal bliver nødt til at levere en driftsmargin, EBIT, i serviceforretning på mindst 20 pct. og en driftsmargin i vindmølleforretningen, Power Solutions, på omkring 12 pct.

Det vil være muligt at opnå, vurderer analytikerne, der dog spår, at det vil kræve et kvartal uden negative engangsposter.

Berenberg ser sandsynlighed for, at Vestas vil offentliggøre sin prognose for 2025 i fjerde kvartal, og her ser finanshuset analytikerne være for optimistiske med hensyn til omsætning og marginvækst.

Kursmålet for vindmøllekoncernen bliver i samme ombæring sat ned til 120 kr. fra 180 kr.

Vestas-aktien klarede lige frisag onsdag med et plus på 0,1 pct. til 99,64 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef