"Lex OW Bunker" - advarselslamperne lyste på fuldt blus også før kreditterne rev tæppet endegyldigt væk

Er det for tidligt at konkludere på OW Bunker sagen, og hvad kan vi lære af denne ulykkelige, men skandaløse sag ?

Jeg udgav umiddelbart efter at nyheden "breakede i medierne", en af mine finansblogs med fokus på OW Bunker aktien fra noteringen i foråret og frem til konkursen. Jeg opdaterede efterfølgende artiklen med en graf af kursudviklingen med en række relevante notater, som fortæller investorer, hvornår de kan eller bør reagere på det, som analysen af kursgrafen fortæller os. 

Artiklen viste, at der var flere kritiske advarselslamper, som lyste. De burde have afholdt investorer fra at investere i OW Bunker fra start eller i hvert fald undervejs at have solgt ud. Som almindelig investeringscase, levede OW Bunker emissionen ikke op til en række basale kriterier. Desuden var der nogle generelle tommelfingerregler mht. risikostyring ved hjælp af kursudviklingen, som særligt i denne sag med fordel kunne være fulgt. 

Nogle investorer har skrevet til mig, at det er nemt at gøre sig klog på allerede skete begivenheder. Det har de jo ret i. Ingen har fortjent en deroute, som aktionærerne i OW Bunker oplevede. Det er svært, at gardere sig imod dårlig ledelse og eventuelt bedrageri og svindel. Erfaringen viser dog, at kursudviklingen oftest afslører, når der er noget galt, selv om vi endnu ikke kender alle forhold mht. OW Bunkers deroute. 

Mit anliggende er ej heller at trampe rundt i triste historiske begivenheder. Men, hvis ikke vi analyserer og evaluerer, hvad der sker, når et børsnoteret selskab går konkurs, så lærer vi ikke af de fejl, som bliver begået. For vi kan være sikre på en ting - det kommer til at ske igen. Sådan er historien - også på aktiemarkederne. 

Mange relevante forhold omkring OW Bunker lå frit tilgængelige ved emissionen i april 2014, dvs. i god tid før konkursen i november. Flere kom til i takt med kursfaldet i juli til august.

Der var flere fakta inden emissionen om risikoen i branchen og OW Bunkers forretningsmodel. Der var tydelige indikationer efter emissionen, som pegede på risikoen for tab på investering i OW Bunker’s aktier.

Det skal nævnes at jeg af nedennævnte årsager ikke selv investerede i OW Bunker.

1) Det er tilladt at bruge lidt sund fornuft. ”Money corrupts”!

Når der er så store gevinster og provisioner til de emitterende banker og virksomheder, som er involverede i emissionen hos OW Bunker, så sker det, vil det ofte at det går ud over nøjagtigheden i prospektet at virksomheden bliver beskrevet i lidt for lyse farver. Jo flere penge, der er involveret, desto flere penge er der til markedsføringen af det nye selskabs fantastiske muligheder!

2) “I sing the song of the hand who feeds me”!

Hvis vi reflekterer over, hvem der er bankernes største kunde, så er det ikke den private investor, men det er de store virksomheder. Når aktierne har ligger i stigende BULL trend i nogle år, så er det det rette tidspunkt for ny emissioner! Bankerne vil da tilbyde deres store kunder at arrangere aktieemissioner. Problemet for den emitterende bank er dog, at aktierne på dette tidspunkt i aktiekonjunkturen er dyre. Det løses smidigt ved at sammenligne det emitterende selskab med et andet lignende virksomhed, hvis aktier er endnu dyrere. I prospektet vil der stå, at det emitterende selskab er ”relativt billigt”.  

Den gennemsnitlige P/E hen over flere konjunkturcykler bør være 12, for et selskab uden synderlig vækst. Det svarer til en forrentning til investorerne på markedsværdien på 100/12= 8,3 %. Ved højkonjunktur stiger P/E ofte med 33 % til f.eks. 16. Ligger det emitterende selskab på en P/E på 16, så gælder det altså om at finde et godt lignende selskab med en P/E på f.eks. 20. 

Vi husker ved IT-boblens top, hvor bankerne med store annoncer solgte IT-investeringsbeviser for milliarder. På det tidpunkt i år 2001 var der ikke nogen investorer med begge ben på jorden, der ikke indså, at aktierne var vildt overvurderede. William Demant handlede for eksempel til en P/E på over 50! Da Bear markedet kom i 2001 og 2002, så tabte de nye IT-investeringsbeviser over 2/3 af deres værdi.

3) Invester aldrig i et selskab, som ikke har fem år på bagen, som børsnoteret selskab!

En konjunkturcyklus varer normalt 3 til 5 år. Med fem års historik, så har selskabet oplevet både gode og dårlige tider, og historikken vil fortælle dig, hvor konjunkturfølsomt selskabet er. 

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man skal investere i en ny emission ved en højkonjunktur i et ukendt selskab, til en høj kurs. I det danske aktiemarked findes der 30 gode velrenommerede store danske selskaber med mange års historik! Det er ikke utænkeligt, at det kan være, at det er investorernes grådighed, som slører den sunde fornuft.

4) Kend din branche og dit STOP LOSS

OW Bunker opererede i to af fondsbørsens mest konjunkturfølsomme brancher, nemlig, i olie- og rederibranchen. Det var altså tale om en yderst konjunkturfølsom investering lige meget, hvad der stod i prospektet om lav risiko og god risikomanagement.

Du skal altid have Stop Loss på dine investeringer. Aktieinvestering er et “spil under usikkerhed”, og kursene falder og stiger oftest inden, at du kender årsagen. Derfor skal du altid, når du køber en aktie, beslutte dig for ved, hvilken kurs du vil sælge, hvis aktiekursen mod forventning falder. Min erfaring er, at cirka 3 ud af hver 10. investeringer udvikler sig anderledes end forventet.

I OW Bunkers tilfælde fortalte kursudviklingen i juli, 2014, at det ville være fornuftigt, at sælge aktien. Da blev første Stop Loss på 175 nemlig blev brudt. Læg dertil, at olieprisen og bulkraterne var faldende, hvorfor fremtidsudsigten for 2014 for OW Bunker ikke så for gode ud.

5) Papirstynd indtjening og lav soliditet!

Et kig på OW Bunkers regnskabsforventninger til 2015 fortæller om en gigantisk forventet omsætning på 18,7 mia. kr. med papirtynd indtjening til investorerne, dvs. nettoresultat på 73 mio. kr. Det betyder, at OW Bunker kun tjente 39 øre eller 0,4 % hver gang, der blev omsat for 100 kr. Der skulle ikke mange uheldige vindstød til, at nettoresultatet forsvandt. Til at modstå uforudsete økonomiske hændelser og dårlige konjunkturer havde OW en egenkapital på 223 mio. kr., hvilket udgjorde 12,7 % af balancen. Det viste sig med de aktuelle ulykker, at være for lidt!

Hvad kan vi lære?

Jeg mener bl.a. at man bør undgå at deltage i ny emissioner i cykliske brancher, når aktiemarkedet har været i BULL marked i flere år. Aktierne og markedet er oftest dyre i forhold til den langsigtede gennemsnitlige værdi! Jeg vil endvidere anbefale, at man lærer at sælge aktier, som ikke opfører sig, som forventet. Det kan f.eks. være, at Stop Loss kursen bliver brudt eller at virksomhedens forventninger til årets resultat nedvurderes! Begge disse alarmlamper lyste rødt i OW Bunkers tilfælde.

Axel Steuch

Asset Management ApS