Mærsk / Ny rapport forudser god vækst i amerikansk import

Udgivet den 13-06-2012  |  kl. 08:50  |  

Den seneste version af Global Port Tracker forudser en stødt stigende fremgang for den amerikanske import i de kommende måneder, og en markant stigning i importen i løbet af september og oktober, skriver Journal of Commerce.

Rapporten, som er udarbejdet af National Retail Federation og Hackett Associates, baserer vurderingen på det stærke detailsalg og på de seneste positive signaler fra den amerikanske forbrugertillid.

Global Port Tracker estimerer, at der kun var en svag vækst i den containeriserede import i maj på 0,5 pct. i forhold til samme måned sidste år i de nordamerikanske havne. Rapporten venter, at væksten vil være 4,8 pct. i juni og 2,5 pct. i juli, mens august ventes at ville opleve en vækst på 7,3 pct.

Rapporten vurderer dog, at væksten på årsbasis i september og oktober i år vil kunne nå henholdsvis 9 og 19,9 pct. Oktober er normalt den stærkeste måned på året, men den var i 2011 usædvanlig svag.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder