Myten om det sikre marked

"Aktier virker så usikre lige nu. Jeg venter lige, indtil markedet falder til ro, og så slår jeg til."

Mange investorer synes måske, at det umiddelbart lyder fornuftigt at vente, indtil markedet falder til ro, eller en korrektion eller et bear-marked slutter, før man investerer i aktier.

Men hvilket tegn venter investorerne egentlig på? Hvis man venter på et klart tegn på, at volatiliteten på aktiemarkederne er aftaget, og kurserne stille og roligt vil begynde at stige, kan man komme til at vente evigt. Aktier er af natur volatile, og selv deres volatilitet kan være volatil. Det er volatiliteten og risikoen, der får aktieafkastene til at stige, som de historisk set har gjort. For at få en lavere kortsigtet volatilitet må man forvente lavere langsigtede afkast. Hvis man skal vente på, at volatiliteten hører op, kan man komme til at vente rigtig længe!

Aktierne kan være allermest volatile under et bear-marked eller en korrektions stejle bundperiode. Det kan måske virke som en god idé at vente, indtil bear-markedet er ovre, og et nyt bull-marked er begyndt, før man investerer yderligere i markedet. Hvis du er aktiv investor, tænker du måske: "Skal jeg gå ud af markedet og komme tilbage igen, når volatiliteten er ovre?" Hvordan vælger man det rette tidspunkt at komme tilbage på markedet?

 

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

 

Ingen kan helt præcist forudsige, hvornår kurserne vil ændre sig. Man kan selvfølgelig være heldig, men man kan ikke basere sin strategi på held. Uanset hvor smertefulde de vilde udsving i slutningen af et bear-marked er på kortere sigt, gælder det om ikke at gå glip af starten på et nyt bull-marked. Afkastene på et nyt bull-marked er hurtige og meget store og kan hurtigt eliminere næsten al nedadgående volatilitet i slutfasen.

Et typisk bear-marked fungerer ligesom en fjeder. Jo mere man trykker den ned, jo højere springer den. Bear-markeder kan godt nå bunden to gange, men det begrænser ikke effekten af opsvinget. Og giver man dem tid nok, kan de W-formede lavpunkter komme til at synes mere V-formede.

Det indledende fald på et bear-marked skyldes forringede fundamentale betingelser. Folk tror, at bear-markeder starter med et brag, men det gør de som regel ikke. Det gør korrektioner derimod - et stort, stemningsdrevet fald, der skræmmer livet af næsten alle. Det ville være meget nemmere, hvis bear-markeder blev annonceret med store bogstaver. "Halløj! Der er et bear-marked på vej!" Men i virkeligheden har bull-markeder tendens til at nå toppen gradvist, og det nye bear-marked går langsomt nedad.

En rullende top på et bull-marked kan være misvisende. Hvis der var en stor, pludselig indikator, kunne investorerne se, hvornår et bear-marked var på vej og trække sig ud med minimale tab, men sådan fungerer det normalt ikke. Det pludselige "brag" indtræder normalt først på et senere tidspunkt i bear-markedet. Stemningen og et fald i likviditeten kan påvirke markedskurserne mere end de forringede fundamentale betingelser, hvilket kan føre til panik.

Normalt skyldes panikken dog manglende likviditet og ændringer i stemningen, ikke de fundamentale betingelser. Aktievurderingerne har ofte ikke megen rod i virkeligheden. I perioder præget af panik er det især vanskeligt at forsøge at regne ud, hvornår bear-markedet har nået bunden. Det er svært at måle, i hvor høj grad stemningen afspejler virkeligheden. Og stemningen ændrer sig hurtigt. Når et nyt bull-marked begynder, kan den rigtige side af den V-formede bund komme lige så hurtigt.

I de tidlige faser af et bull-marked tror mange investorer simpelthen ikke på, at et bull-marked er begyndt. Denne vantro kan vare i årevis, men den er særligt udtalt i begyndelsen. Alt ser så skidt ud.

Og alt er sandsynligvis også virkelig skidt. Aktiekurserne kan begynde at stige, allerede før økonomien for alvor har nået bunden. Men aktiekurserne skyder ikke i vejret, bare fordi det begynder at gå godt igen. Det er ændringerne i stemningen, der er med til at give aktiekurserne et kraftigt skub opad. Selv et lille fald i den negative stemning kombineret med ekstremt lave værdiansættelser kan få aktiekurserne til at stige voldsomt. Og formen på den indledende fase i det nye bull-marked svarer typisk nogenlunde til hastigheden og formen af bear-markedets afslutning, dvs. en "V-tilbagespringseffekt".

Det er ikke kun en teori - vi har set V'et flere gange i tidens løb. Figur 1 til 4 viser nogle af de V-tilbagespring, der har været gennem tiderne.

 

Figur 1: Et ægte V-tilbagespring - 1942

Kilde: Global Financial Data, Inc., pr. 31.12.2018, S&P 500 Total Return Index (månedlige data) fra 30.06.1941 til 31.12.1943. Angivet i USD. Valutaudsving mellem USD og DKK kan føre til større eller mindre investeringsafkast. For udviklingen i S&P 500-prisindekset de sidste 5 år henvises til figur 6.[i]

 

Figur 2: Et ægte V-tilbagespring - 1974

Kilde: Global Financial Data, Inc., pr. 31.12.2018, S&P 500 Total Return Index (månedlige data) fra 30.09.1973 til 31.03.1976. Angivet i USD. Valutaudsving mellem USD og DKK kan føre til større eller mindre investeringsafkast. For udviklingen i S&P 500-prisindekset de sidste 5 år henvises til figur 6.[ii]

 

Figur 3: Et ægte V-tilbagespring - 2002

Kilde: Global Financial Data, Inc., pr. 31.12.2018, S&P 500 Total Return Index (månedlige data) fra 31.05.2002 til 31.03.2004. Angivet i USD. Valutaudsving mellem USD og DKK kan føre til større eller mindre investeringsafkast. For udviklingen i S&P 500-prisindekset de sidste 5 år henvises til figur 6.[iii]

 

Figur 4: Et ægte V-tilbagespring - 2009

Kilde: Global Financial Data, Inc., pr. 31.12.2018, S&P 500 Total Return Index (månedlige data) fra 30.09.2008 til 31.10.2010. Angivet i USD. Valutaudsving mellem USD og DKK kan føre til større eller mindre investeringsafkast. For udviklingen i S&P 500-prisindekset de sidste 5 år henvises til figur 6.[iv]

 

Hvad sker der, hvis man venter på "klarhed", før man kommer tilbage på markedet? Det kan betyde, at man går glip af chancen for at eliminere en stor del af sine tidligere tab på bear-markedet. De helt store afkast ved et V-tilbagespring kommer tidligt. Det føles måske godt i starten at beskytte sig selv mod eventuel yderligere negativ volatilitet. Men det kan betyde, at investorerne går glip af de enorme afkast, der normalt ledsager et V-tilbagespring i starten af et bull-marked, som kan bringe en tilbage på sporet igen.

På det tidspunkt, hvor V-tilbagespringet når bunden, er det måske ikke helt klart, hvilken type volatilitet der er tale om - slutningen af et bear-marked eller begyndelsen på et bull-marked. Men hvis man går glip af disse tidlige afkast, vil man fortryde det. Figur 5 viser, hvor store disse tidlige afkast kan være. I gennemsnit er de 21,8 % i de første 3 måneder og 44,8 % i de første 12 måneder. Det gennemsnitlige årlige afkast på et bull-marked er 21 %[v], men gennemsnittet for et bull-markeds første år er mere end dobbelt så stort!

 

Figur 5: De første 3 og 12 måneder af et nyt bull-marked - S&P 500

Kilde: Global Financial Data, Inc., pr. 31.12.2018, gennemsnittet for S&P 500-prisindekset beregnes for alle bull-markedsperioder, der sluttede den 09.10.2007. Angivet i USD. Valutaudsving mellem USD og DKK kan føre til større eller mindre investeringsafkast. For udviklingen i S&P 500-prisindekset de sidste 5 år henvises til figur 6.

 

Som man kan se, forekommer næsten halvdelen af det første års afkast ofte i de første tre måneder. For det meste giver investeringer i begyndelsen af V-tilbagespringet store afkast.  

Man skal dog huske på, at tilbagespringet måske ikke altid ligner et tilbagespring ved første øjekast og kan synes uklart. Men med tiden vil V'et blive tydeligere, når man ser tilbage. Hvis man tror på, at aktierne ikke vil stige kraftigt efter et lavpunkt, må man hellere have en virkelig god grund. Aktier er robuste. Det er ikke en myte.

 

Bilag

Figur 6: S&P 500-prisindeksniveau, 2011-2018

Kilde: FactSet, pr. 24.07.2018. S&P 500-prisindeksniveau, fra 03.01.2011 til 02.01.2018. Angivet i USD. Valutaudsving mellem USD og DKK kan føre til større eller mindre investeringsafkast.

 

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.

Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission.

Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.

 

[i] S&P 500 Total Return Index er baseret på GFD-beregninger af det samlede afkast indtil 1971. Der er tale om anslåede tal fra GFD med henblik på beregning af værdierne i S&P Composite indtil 1971 og dermed ikke officielle tal. GFD anvendte data fra Cowles Commission og S&P til at beregne de samlede afkast for S&P Composite ved hjælp af S&P Composite-prisindekset og udbyttetal fra 1970, officielle månedlige tal fra 1971 til 1987 og officielle daglige tal fra 1988 og frem.

[ii] Ibid.

[iii] Ibid.

[iv] Ibid.

[v]Global Financial Data, Inc., pr. 31.12.2018, S&P 500-afkast.