Myter om det sæsonbestemte marked i perspektiv

Udgivet den 05-07-2022  |  kl. 19:27  |  

Fisher Investments Norden ved, at mange investorer har hørt advarsler om at "sælge i maj og gå din vej", eller "Året vil gå, som januar gik", hvad angår markederne. Men har du tænkt på, om der er hold i ordsprogene? Nogle af vendingerne om sæsonbestemt investering har eksisteret i lang tid, og trods dokumentation, der tydeligt modbeviser dem, lader mange investorer sig stadig fange af markedsmyterne.  

Fisher Investments Norden har set grundigt nærmere på ordsprogene om sæsonbestemt investering og mener ikke, at der er hold i dem. Lader du dig vejlede af en kalender i dine investeringsbeslutninger, kan det forpurre dine langsigtede investeringsmål.  

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Sælg i maj - en utidssvarende myte, der kan koste dig dyrt

Et af de mest almindelige ordsprog om sæsonbestemt investering er "Sælg i maj", der stammer fra den oprindelige vending, som lyder: "Sælg i maj, og kom først tilbage på St Legér". Det betyder grundlæggende, at investorer bør undgå aktier fra maj til oktober. Myten stammer fra det 19. århundrede, hvor mæglerne havde tendens til at tage forlænget sommerferie. Dermed faldt handlen og likviditeten på fondsbørsen i London indtil St Legér-hestevæddeløbet i september. Men er der hold i det i en moderne tid, hvor handel og likviditet er relativt stabile faktorer året rundt?

Afkast i sommermånederne er det meste af tiden positive. Ifølge MSCI World Index var aktierne positive fra 30. april til 31. oktober i 68,6 % af årene siden 1970 med en gennemsnitlig gevinst på 2,1 %.[i] Især har juni et af de højeste, gennemsnitlige månedlige afkast generelt med 1,1 % (figur 1).[ii]

Figur 1: MSCI World Monthly - månedlige afkast (1970-2021)

Måned          │              Gnsntl. Afkast

Jan.              │                   0,78 %

Feb.              │                   1,11 %

Mar.              │                   2,16 %

Apr.               │                   0,26 %

Maj               │                    0,13 %

Jun.              │                    1,10 %

Jul.               │                    0,14 %

Aug.             │                   -0,47 %

Sep.             │                    0,94 %

Okt.              │                   1,32 %

Nov.              │                   2,17 %

Dec.             │                   0,94 %

 

Ikke meget tyder på, at det nogensinde har virket at sælge i maj, men moderne data antyder, at ordsproget om at "sælge i maj" er en markedstimingstrategi - hvilket i sagens natur er risikabelt - som der ikke er meget hold i. Går man glip af positive afkast, kan det hurtigt løbe op og føre til den type skuffende langsigtede afkast, der bringer dine økonomiske mål i fare.

Året går, som januar gjorde - kan en måned virkelig afgøre året, der følger?

Et andet kendt ordsprog om sæsonbestemt investering er, at "året går, som januar gjorde". Ifølge den populære myte forholder det sig sådan, at hvis de første dage i januar er negative, vil resten af måneden være ligeså - og det vil resten af året også! Myten antyder, at en lille andel af markedsafkastet kan indikere afkast for resten af året. Det er Fisher Investments Norden og dataene ikke enige i.

Skønt myten er særligt populær blandt investorer, der søger at støtte pessimistiske markeder, viser dataene noget ganske andet. Siden januar 1969 (en periode på 52 år) er januar steget 39 gange (i 75 % af årene), mens markedet var positivt 32 gange for hele kalenderåret.[iii] I cirka halvdelen af perioden (52 %) var både januar og det årlige afkast positivt, hvorimod den anden halvdel af årene gav en række forskellige resultater.[iv] I de 13 tilfælde, hvor januar oplevede negative afkast, havde markedet flere negative end positive afkast for året generelt, men det gjaldt kun en mindre margin (8 negative kontra 5 positive) og er dermed ikke overbevisende nok til at sige, at der er en årsagssammenhæng.[v]

Fisher Investments Norden mener, at det er bedre, hvis langsigtede investorer betragter januar som værende, hvad det er - bare en måned i et år på 12 måneder og ikke andet. Markederne tænker ikke i kalenderår, men mennesker gør.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

"Santa Claus Rally" - et julesammentræf

Den sidste myte om sæsonbestemt investering, som investorerne ofte taler om er det, der i juleterminologi kaldes "Santa Claus Rally". Som myten antyder, oplever markedet typisk et opsving i de sidste uger af december og frem til de første par dage af det nye år. Juleudtrykket stammer fra 1972 og fokuserer specifikt på afkast fra de sidste fem handelsdage i december og de første to dage af januar.

Som mange gamle investeringsmyter er der et par - tvivlsomme - årsager til opsvinget. Der kan være tale om juleoptimisme, øget forbrug omkring jul og mindre handelsvolumen, hvilket gør det lettere at flytte markedet højere, men intet af det er generelt dokumenteret.  Markeder kan se en stigning i slutningen af året, men det er vigtigt at erindre, at aktier historisk set stiger mere, end de falder![vi]

Mens december tegner sig for solide gennemsnitlige afkast på 0,94 %, har februar, marts, juni, oktober og november tendens til at give højere gennemsnitlige afkast ifølge MSCI World-data.[vii] Men der er ingen mytebetonede ordsprog knyttet til de pågældende måneder.

I stedet for at springe ind og ud af markeder og danse efter gamle ordsprogs pibe om sæsonbestemt investering, mener Fisher Investments Norden, at langsigtede investorer bør fokusere på deres økonomiske mål, som kræver tid i markedet frem for timing af markedsudsving. Ved at forblive investeret kan du realisere de samlede fordele ved langsigtet vækst. Hvis du afviger fra din langsigtede investeringsplan, risikerer du at opleve tilbageslag i forhold til at opnå dine mål. Så næste gang du ser en overskrift om et ordsprog om sæsonbestemt investering, så tag et skridt tilbage, og overvej det logisk.     

Følg med i de seneste markedsnyheder og -opdateringer fra Fisher Investments Norden i Danmark:

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret og registreret i Luxembourg (selskabsregistreringsnr. B228486), som reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF") og som har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg.

Dette dokument udgør Fisher Investments Nordens generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning eller en afspejling af kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments Norden fortsat vil have disse holdninger, og de kan ændre sig over tid baseret på nye oplysninger, analyser eller fornyede overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller et estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at de antagelser, der er anført i oversigterne indeholdt heri, er præcise. Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital betales helt eller delvist tilbage. Tidligere resultater er ingen garanti for og giver ingen pålidelig indikation om fremtidige resultater. Værdien af investeringerne og deres afkast vil svinge i takt med udviklingen på de globale finansielle markeder og i de internationale valutakurser.

 

[i] Kilde: FactSet, pr. 29/4/2022. MSCI World Total Return, 31/12/1969-31/12/2021. Gennemsnitligt afkast fra 30. april til 31. oktober hvert år. Alle afkast er beregnet i USD.

[ii] Kilde: FactSet, pr. 29/4/2022. MSCI World Total Return, 31/12/1969-31/12/2021. Alle afkast er beregnet i USD.

[iii] Kilde: FactSet, pr. 26/4/2022. MSCI World Total Return, 31/12/1969-31/12/2021.

[iv] Ibid.

[v] Ibid.

[vi] Kilde: FactSet, pr. 29/4/2022. MSCI World Total Return, 31/12/1969-31/12/2021. Alle afkast er beregnet i USD.

[vii] Ibid.

Udgivet af: Fisher Investments Norden


Fisher Investments Nordens billede

 

Fisher Investments Norden

Fisher Investments Norden er navnet på den danske afdeling af Fisher Investments Luxembourg, som er et 100 % ejet datterselskab af Fisher Investments. Fisher Investments Norden er stolte af at kunne tilbyde kundeservice i verdensklasse til danske investorer og hjælpe kunder med at opnå deres langsigtede økonomiske mål. Kunder får proaktiv service og skræddersyede porteføljer, der er designet til kundens specifikke behov. Fisher Investments blev grundlagt i 1979 i USA af den legendariske formueforvalter Ken Fisher.

Pr. 30/06/2022 forvaltede Fisher Investments og dets datterselskaber aktiver for en værdi af mere end 1177 mia. kr. på verdensplan – over 938 mia. kr. for private investorer, 223 mia. kr. for institutionelle investorer og 15 mia. kr. i pensionsordninger for små og mellemstore amerikanske virksomheder.

Fisher Investments Norden - kundefokuseret investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning

Fisher Investments Norden tilbyder personlig porteføljeforvaltning med en konkurrencedygtig og transparent betalingsstruktur. Aktiverne er deponeret i uafhængige banker i Danmark. Fisher Investments Nordens dedikerede investeringsrådgivere tilbyder en unik service, der er skræddersyet til kundernes langsigtede investeringsmål. Vores ekspertise indenfor en bred vifte af investeringsstrukturer betyder, at vi kan tilbyde forskellige strategier indenfor formueforvaltning til de enkelte investorer. Fisher Investments Norden har omfattende erfaring inden for globale investeringer og tilbyder kunderne mulighed for at erhverve globale porteføljer.

Hvorfor vælge Fisher Investments Norden til din pensionsplanlægning

Fisher Investments Norden skræddersyr pensionsplanlægning og porteføljeforvaltning til danske investorer. Investorer kommer til at arbejde med en dedikeret investeringskonsulent, som vil lære dem personligt at kende. Investeringskonsulenten vil hjælpe med at designe en skræddersyet pensionsportefølje. Fisher Investments Norden tilbyder også en lang række ressourcer, herunder webinarer, personlige arrangementer, analyserapporter, markedskommentarer og meget mere.

Læs mere på: www.fisherinvestments.com/da-dk